​Om Team Grauhaus

I 2006 startede vi vores lille kennel, da vi havde lyst til at lave et kuld hvalpe på vores tæve. Vi interesserer os meget for brugshundearbejde, men udstilling er vi også blevet lidt "bidt" af. Vi har også deltaget i diverse udstillinger med vores hanhund "Kweo's Frasier". Da han er sat rigtig godt sammen, og er en charmør ud over alle grænser, ja så har vi faktisk, trods det er en grå hund, rendt af med sejren nogle gange ;o). Dette har gjort, at vi udover drifterne også vil kigge meget på eksteriøret på de hanhunde, som vi vil vælge til parring af vores tæver. 

 

Det var utroligt svært, da vi første gang skulle udse os den "rigtige" hanhund til Svolle Boa. Vi havde valgt nogle stykker som passede til vores smag, og valget faldt derefter på Vito vom Waldwinkel. Og hvem var han så? Han var ikke tidligere blevet brugt i Danmark, men vi havde set en søn efter ham, og det var det sidste der skulle til før valget var truffet. Vito bor helt nede i München, men ham skulle det være, og det har vist sig at være et godt valg. Vi har selv beholdt en tæve fra denne parring Team Grauhaus Addi, og hun tegner rigtig godt. I kuldet var der 3 hanner og 3 tæver. De tre hanner gør tjeneste ved Politiet, og de to tæver (ud over vores egen) er begge familiehunde.

  • c-youtube